Datavisualiseringer til semesterprojekt om EUX-uddannelser

Ovenstående søjlediagram viser andelen af henholdvis EUX- og *EUD-elever, der var i skolepraktik tre måneder efter starten på hovedforløbet, og altså derfor ikke har fået en læreplads i en virksomhed. Tallene er tilbage fra 2018, og det er de nyeste tal, der findes Undervisningsministeriet. Vi har også de tilsvarende tal fra 2016 og 2017, og vi kan derfor også vise udviklingen over de tre år, hvis vi finder det relevant for historien.
Vi har valgt at fokusere på de tekniske erhvervsuddannelser, som i grove træk er de traditionelle håndværksfag. Som det kan ses har vi udvalgt fem specifikke fag til at synliggøre problemstillingen. Det har vi gjort, da det er de tekniske fag, der har de største antal elever på en EUX. Hvis en uddannelse eksempelvis har 7 deltagere på EUX, vurderer vi, at procentandelen er for følsom ift. udsving. Vi har derfor valgt, at der skulle være et forholdsvist højt antal EUX-elever inden for faget, for at det gav mening at lave en procentvis sammenligning.

Ovenstående søjlediagram viser antalet af EUX-elever, der er blevet optaget på erhvervsuddannelserne fra 2015 til 2019. Denne har vi lavet for at vise, hvor stor den generelle tilgang til EUX-uddannelserne er. I diagrammet har vi også medtaget de merkantile EUX-elever, hvilket vi forsat er i tvivl om, hvorvidt vi skal, når vores fokus primært er på de tekniske EUX-uddannelser. Vi har også tal på hvor stor en procentdel, EUX-eleverne udgør af det samlede antal elever på erhvervsuddannelserne, som vi også har overvejet at bringe i spil.

*EUD er forkortelsen for de traditionelle erhvervsuddannelser

DF vil tage livet af letbaneplaner på Aarhus Ø

Knud Mathiesen frygter, at de beboere, som kommer til at bo længst væk fra letbanestationerne på Aarhus Ø, vil benytte deres egen bil i stedet for (Foto: Jesper Gundorph)

Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd kan ikke se noget formål med at føre letbanen ud til Aarhus Ø. Den er alt for dyr, og folk vil alligevel benytte deres egen bil, mener byrådsmedlem Knud Mathiesen. Området vil i stedet kunne udnyttes som et grønt og rekreativt område.

Af Frederik Brogaard

Planerne om, at letbanen skal køre ud på Aarhus Ø, skal lægges i graven, hvis det står til Dansk Folkepartis byrådsmedlem Knud Mathiesen. Han frygter, at de beboere,  der kommer til at bo længst væk fra letbanestationerne i den nye bydel, vil benytte deres egen bil frem letbanen, og man derved ikke får flyttet flere over i den kollektive trafik.

”Hvis du kun har et eller to stoppesteder med letbanen, så vil der stadigvæk være nogle af beboerne på Aarhus Ø, der har langt til et stoppested. Her er frygten jo netop, at der er mange, der tager deres egen bil. Vi ved, at hvis du kan bo på Aarhus Ø, med det det koster at bo dér, er det jo meget ressourcestærke familier, der ikke vil have noget problem med at få bil nummer to,” siger Knud Mathiesen.

Men der er ingen grund til bekymring for, at folk ikke vil benytte letbanen  på grund af afstanden til stationerne. Ifølge sagsbehandler fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune  Hans Tausen, som er med til at planlægge de nye letbanestrækninger, får det nemlig ingen betydning.

”Jeg mener, at uanset hvor en station  placeres derude, om den så går 150 meter den ene eller den anden vej, er det nok ikke det, der er afgørende for, hvor meget folk vil bruge letbanen. Det betyder lidt for, hvor langt de skal gå, men uanset hvilket alternativ, man opererer med, er det jo ikke mere end højst 600 meter, man kommer til at gå. Og det er under alle omstændigheder en god betjening i sådan et boligområde,” vurderer  Hans Tausen.

Ideel placering for et grønt område
Knud Mathiesen så gerne,  at man etablerede et grønt, rekreativt område på Aarhus Ø. Det kunne blandt andet  finansieres med nogle af de 100 mio. kr., som det vil koste at føre letbanen de 1,2 km ud på Aarhus Ø. Du kan høre mere om Knud Mathiesens forslag til et grønt område på Aarhus Ø lige her.

Færre børn bliver døbt i Folkekirken

Folkekirken er presset i disse år, hvor mange har meldt sig ud og færre børn bliver døbt end tidligere (Foto: Anders Kristensen/Scanpix)

Stadig færre børn bliver døbt i den danske folkekirke, viser tal fra Kirkeministeriet. Forsker peger på, at nybagte forældre i dag tænker mere over, hvad det faktisk betyder, når ens barn bliver døbt i den kristne tro.

Af Frederik Brogaard

Et stort flertal af danskerne er både døbt og konfirmeret i den danske folkekirke. Sådan har det været i årtier og sådan er det stadigvæk, men stadig færre børn bliver døbt i Folkekirken, viser tal fra Kirkeministeriet.

Specielt de sidste 10 år har udviklingen med færre døbte børn taget fart.

Hvor det i 1990 var over 80 procent af de fødte børn, blev der blev døbt i Folkekirken, var tallet i 2016 nede på 60 procent. En del forklaringen skal findes i den demografiske udvikling i Danmark, hvor færre børn bliver født af etniske danske forældre, men der er også andre faktorer i spil. Ph.d. i systematisk teologi ved Københavns Universitet, Katrine Marie Leth-Nissen, har forsket i danskernes forhold til dåben og ifølge hende, er det ikke længere en selvfølgelighed, at ens børn skal døbes i folkekirken.

”Det, at få et barn døbt, sætter gang i en refleksionsproces hos forældrene og jeg kan se, at for langt de fleste forældre, er dåb noget, man bliver nødt til at forholde sig til. Nogle forældre har følt, at de skulle blive konfirmeret, for at gøre farmor glad. Det kan gøre, at man tænker ’nej, mit barn skal ikke presse til noget lige som jeg.’”

Folkekirkens største udfordring
Hos folkekirken selv, tager man de faldende dåbstal meget alvorligt. Præst ved Sct. Jacobi Kirke i Varde, Morten Thaysen, mener at Folkekirken i mange år har sovet i timen.

”Det har været en tradition og så har det bare været sådan, at man fik sine børn døbt. Så vi har egentlig ikke brugt så meget tid på at forklare, hvad dåben er. Vi skal simpelthen til at være op på dubberne og tale moderne om det i et klart og enkelt sprog.”

Hvis udviklingen forsætter, kan det få konsekvenser for folkekirkens position i samfundet, mener Morten Thaysen.

”Det er klart, at jo mindre folkekirken bliver, jo mindre får den også at skulle have sagt. De kristne fortællinger, som vores samfund bærer på, vil fortone sig mere og mere med tiden.”

Her kan du få et dybere indblik i de faldende dåbstal.

 

Mine forventninger til JM2

Navn og alder: Frederik Brogaard, 21 år

Baggrund og personlige interesser/fritid: Jeg er født og opvokset i og omkring Kolding, hvor jeg har boet hele mit liv, indtil jeg flyttede til Viby i slutningen af oktober. Jeg blev student (STX) fra Munkensdam Gymnasium i Kolding i juni 2017 og holdt derefter et enkelt sabbatår, hvor jeg arbejdede som piccolo på en maskinfabrik, inden jeg startede på DMJX. Jeg har altid været meget begejstret for sport og i særdeleshed håndbold, som jeg har spillet i 10 år. Jeg har holdt pause fra håndbolden på 1. semester, men jeg har planer om snart at snøre håndboldskoene igen. Når først man har været en del af det fællesskab, der hersker på et håndboldhold, i så mange år, bliver det svært at undvære. Derudover interesserer jeg mig også for politik, som jeg også følger en del med i.

Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb? Flere, bedre og skarpere journalistiske færdigheder. Jeg forventer, at der vil blive bygget oven på de ting vi lærte på første semester, men også at vi lære nye ting og får udvidet paletten af journalistiske egenskaber. Specielt forventer jeg at der vil blive bygget på vores interviewteknik, når vi skal arbejde med parts- og ekspertkilder. På første semester var det mestendels erfaringskilder vi arbejdede med.

Hvordan har du forberedt dig til forløbet? Jeg har selvfølgelig løst de to opgaver og læst den del af pensum vi skal, inden vi starter. Derudover har jeg talt med min tidligere underviser om, hvor jeg er fagligt stærk og hvor jeg har mine svage sider.

Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde? Jeg er nok ham, der god til at sørge for at der bliver holdt fokus på arbejdet og at det hele ikke går op i hyggesnak og ingenting. Det kan være en fin egenskab, hvis man bruger den med omtanke og på de rigtige tidspunkter.

Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)? Ambitioner er ikke noget jeg arbejder mere med end højest nødvendigt. Man risikerer så nemt at blive skuffet. Men hvis jeg endelig skulle have en ambition for andet semester, må det være at blive bedre til de ting, der har været en udfordring for mig på første semester, og bare generelt gøre mit bedste, så jeg opnår det bedst mulige resultat.

Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider? Min svageste side er helt klart idéudvikling. Hvis jeg ikke kan se historien klart og tydeligt med det samme, kan jeg nemt gå i baglås og blive frustreret. Til gengæld er jeg stærk til at få vinklet og formidlet historien, når jeg endelig får idéen og historien på plads.

På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig? Jeg vil især gerne blive bedre til idéudvikle og arbejde i åben modus. Jeg er meget rationel og resultatorienteret af natur, så jeg er rigtig god til at skyde idéer ned, hvis de ikke giver mening i mit hoved. På den måde får man ikke udviklet særligt mange idéer.

Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder? Jeg vil gøre en dyd ud af at lytte til og fordøje andres idéer, og ikke skyde dem ned med det samme. Derudover vil jeg i højere grad bruge min studiegruppe til at spare med. Det var jeg ikke så god til på første semester, så det vil jeg gøre noget mere fremover.

Tidligere ledelse i Hørning-virksomhed risikerer forbud mod at drive forretning

Den tidligere direktør og en tidligere ansat fra en virksomhed i Hørning risikerer nu et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed i op til tre år. Kurator mener, at de to har ageret groft uforsvarligt i deres drift af virksomheden

Af Frederik Brogaard

En gæld til Skat på næsten 1,5 million kroner samt yderligere små 500.000 kr. til andre kreditorer betød, at et autoværksted i Hørning gik konkurs i september sidste år. Nu forlanger kurator, at direktøren og en tidligere ansat fra virksomheden bliver frakendt retten til at drive en virksomhed i 3 år, kaldet konkurskarantæne.

I denne uge var sagen for retten i Horsens. Udover den store gæld til Skat begrundede kurator, at direktøren og den ansatte ikke havde styr på de regnskaber, de selv havde skrevet under på.

”Jeg havde ikke den store erfaring med regnskaber,” forklarede direktøren under retsmødet

Derfor regnede han med, at det var korrekt, når han havde fået det forklaret af firmaets revisor, og derfor skrev han under.

Direktør ændrer forklaring
Under onsdagens retsmøde forklarede den direktør, at det var ham der stod for den daglige drift af virksomheden. Da sagen om virksomhedens konkurs var for skifteretten sidste efterår, forklarede han ellers det modsatte, nemlig at det var den ansatte, der stod for den daglige drift. Direktøren forklarede overfor retten, at han under mødet i skifteretten for et år siden var forvirret og frustreret over konkursen og derfor havde givet en misvisende forklaring. Ligeledes forklarede direktøren, at han ikke havde modtaget instrukser fra den ansatte eller andre i virksomheden.

Udførte direktørens arbejde
At den tidligere ansatte også skulle pålægges konkurskarantæne skyldes, ifølge kurator, at han skulle have varetaget flere af direktørens opgaver med kontakt til kunder. Gennem deres advokat forsvarede den tidligere ansatte sig med, at det ikke gør ham til direktør, at han har stået for kundekontakt. Derudover lagde kurator vægt på, at det var den ansatte, og ikke direktøren, der afleverede virksomhedens regnskaber til kurator efter konkursen. Det mente direktøren og den ansattes advokat ikke var bevis nok.

Ikke første gang
Den ansatte har tidligere været involveret i otte konkurser og to tvangslukninger inden for transportbranchen. Den forhistorie, mente kurator, var en væsentlig faktor i sagen. Ifølge den ansatte selv var flere af konkurserne sket som konsekvens af, at andre firmaer var gået konkurs under finanskrisen. Derfor mente han, at der burde tages højde for omstændighederne omkring de tidligere konkurser.

Retten træffer afgørelse i sagen i næste uge.

 

 

Vinkel: Jeg vil gerne fortælle, at den ansvarlige ledelse fra en virksomhed i Hørning risikerer at blive udelukket fra at drive forretning i fremtiden, fordi de har en kæmpe gæld til Skat.

 

Trøjborg-forretning tager kampen op mod nettet

Mange mindre butikker er pressede i disse år. Det er svært at konkurrere mod de store butikskæder og den stigende nethandel får i større grad folk til at blive hjemme i sofaen, når der skal shoppes. Men på Trøjborg trives flere specialbutikker glimrende, bl.a. Støvsugerhjørnet.

Af Frederik Brogaard, 16. oktober 2018

Trøjborg er bl.a. kendetegnet ved røde murstensejendomme som den, Støvsugerhjørnet har til huse i.

En ældre kvinde kommer ind ad døren til den lille forretning på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade. Hun går over og kigger på en ledningsfri støvsuger. Et langt rør med et håndtag i den ene ende og et mundstykke fra en støvsuger i den anden.

En midaldrende mand kommer hen til hende og spørger, om han kan hjælpe med noget. Det er butikkens indehaver, Michael Sørensen. Han demonstrerer forskellige funktioner ved det aflange, trådløse apparat, som langt fra ligner en traditionel støvsuger.

Vi er hos Støvsugerhjørnet. En lille forretning, der, udover det som navnet antyder, sælger barbermaskiner, køkkengrej og andre husholdningsapparater. Det har den gjort siden 1985, hvor Michael Sørensens farfar og far startede butikken op. Siden dengang er der sket meget på mange fronter i den lille butik.

”Når vores kunder kommer ind, vil de gerne vide, om det er den rigtige støvsuger, de køber. Om det så er til 1000 eller 1500 kr. Det er blevet mere, at folk vil vide noget, for de har jo set prisen på nettet,” fortæller Michael Sørensen.

Michael Sørensen (tv) har arbejdet i Støvsugerhjørnet i 22 år, og er i dag tredje generation i familien, der er indehaver af butikken.

Kunsten at finde sin plads
I en tid hvor nethandel fylder mere og mere, skal de små specialbutikker uden for de store kæder finde nye måder at gøre sig relevante for kunderne på. Hos Støvsugerhjørnet er man bevidste om, at service ikke er nok i sig selv.

”Service har de sgu alle sammen. Her kan man få rådgivning til at få den rigtige støvsuger, for der er jo forskellige behov, alt efter om man bor i en etværelses eller man har 300 kvadratmeter. Så kan man også få repareret sin støvsuger her, og vi sælger rigtig mange reservedele,” forklarer Michael Sørensen.

Før i tiden solgte Støvsugerhjørnet omkring 100 støvsuger om måneden. I dag bliver der langet færre af de klassiske støvsugere over disken til fordel for mere moderne løsninger som trådløse håndstøvsugere og robotstøvsugere.

Trøjborg sidder fast i folk
Støvsugerhjørnet har til huse på Tordenskjoldsgade i bydelen Trøjborg. Her har størstedelen af Trøjborgs forretninger til huse, men det er ikke en butiksgade som alle andre. Her finder man nemlig ikke mange af de store kædebutikker, som man finder f.eks. i Aarhus midtby. I stedet er der mange små specialbutikker som Fru Kjeldsens Kaffe, Tøjkælderen, Ana Frugt og Grønt og altså Støvsugerhjørnet.

Netop Trøjborgs mange små specialbutikker er ikke en uvæsentlig faktor, når det handler om at holde fast i kunderne. Specielt de mange studerende, der bor på Trøjborg, vender tilbage for at handle hos de mange specialbutikker.

”Selvom folk flytter til f.eks. Skanderborg, så kommer de stadigvæk herind og handler. Og det er simpelthen fordi, at de godt kan lide miljøet heroppe, og fordi her er så mange specialbutikker,” siger Michael Sørensen.

 

3296 anslag